Virolog Anders Fomsgaard: ”Jeg har en vaccine, og hvis jeg selv blev bange for smitte i morgen, så ville jeg tage den”

Hvornår hørte du første gang om den nye corona-virus?

”Jeg var, kort efter nytår, lige kommet hjem fra en ferie i Caribien. Jeg fik en e-mail om 41 kinesere, som havde fået lungebetændelse efter at have været på et madmarked i Wuhan. Det viste sig så at være en ny, ukendt corona-virus, som var hoppet fra en flagermus til et menneske. Den spredte sig langt hurtigere, end jeg lige havde regnet med. Jeg troede, at den ville blive i Kina. Men jeg tog fejl.”

Hvad tænker du nu om corona-virussen?

”At det er en fuldendt virus. Magen til kreativitet skal vi lede længe efter. Det er den tredje dødelige corona-virus gennem tiden, så der var ikke megen tvivl om, at den ville opstå før eller siden. Til at begynde med troede vi, at vi kunne inddæmme den, men i forhold til SARS og ebola, som kun smitter, når man er tydeligt syg, har denne virus rettet en del fejl. Den kan smitte, uden at vi kan se det på den smittede, for den kan smitte, inden vedkommende bliver syg, og den er mindre dødelig, så den bedre kan sprede sig. Det er på mange måder den perfekte virus. Den er virkelig begavet, den kan mutere, og vi kan kun frygte, hvad den ellers kan finde på. Hvis den finder et bedre reservoir i dyr med mere kontakt til mennesker, som katte, fritter og mink for eksempel, bliver det rigtig svært at komme af med den igen. Vi kan håbe på, at den, ligesom andre virus, på et tidspunkt muterer til at blive fredelig og ikke-dødelig, og at den så vil opføre sig lige som en af de almindelig forkølelses-coronavirus, som måske selv opstod sådan her engang.”

Hvordan har corona-epidemien påvirket dit liv?

”Det har påvirket alt. ALT. Min ældste datter Sascha, som er i starten af 30’erne, har været smittet med corona og ligget isoleret nede i kælderen. Min ekskone, som er anæstesilæge, har også haft det, og jeg kender adskillige andre, som har været smittet. Jeg har selv tilbragt meget tid alene om aftenen i mit sommerhus ved Hald Strand, men er tilbage i København (indtil videre) og har været sammen med familien og mit dejlige barnebarn Kai igen. Alle mine vågne timer går i disse dage med at blive klogere på corona og på at arbejde på en smart vaccine.”

Hvordan går det?

”Det går ganske godt. Vi dyrker virus i en petriskål i mit laboratorium, og vi har kortlagt SARS-CoV-2’s arvemateriale fra de fleste smittede danskere og studeret den genetiske kode ned til mindste detalje så vi kan se smittekæder, og hvorfra virussen kom ind i Danmark. Vi har fundet og modificeret et gen, som kan være led i at lave en dna-vaccine. Det virker på mus og er i aber, så, hvis vi kommer videre, måske på mennesker. Vaccinen vil man kunne sprøjte ind i armen, så kroppens celler selv producerer vaccinen fra genet.”

Siger du, at du har en vaccine?

”Ja, altså en mulig vaccinekandidat. Potentielt vil denne dna-vaccine kunne begrænse smitte med antistoffer og styrke de smittedes celleimmunforsvar, så man kan undgå at dø. Hvis jeg selv blev bange for smitte i morgen, så ville jeg tage den. Så ville jeg være verdens første til at tage min egen vaccine. Jeg regner med, at vi snart har en vaccinekandidat, som helst en lokal, dansk virksomhed eller fond forhåbentlig vil kunne skyde penge i at producere og hjælpe med at finansiere, så vi kan teste videre på mennesker i første fase. Men en endelig vaccine er ikke lige om hjørnet. Den skal igennem flere kliniske faser og kan falde fra der. Der kan gå op til et eller halvandet år, før vi eller andre eksperter ude i verden står klar med nogle vacciner, der kan bruges sikkert og effektivt på COVID-19, og først derefter skal de produceres i måske flere millioner doser, alt efter hvem der bør have dem. Det kommer også til at tage tid.”

Er det ikke farligt at stå i et laboratorium og dyrke virus?

”Nej. Virusprøven nyser ikke, og den hoster ikke i sit ærme, så at sige. Vi har handsker på, og vi arbejder sikkert med det ved en laboratoriebænk, som er fuldstændig aflukket, i et højsikkerhedslaboratorium. Alt, der kan være, vil så sidde tilbage på handskerne, og vi tager handskerne af og vasker jo grundigt hænder bagefter. Jeg vil mene, at det er mere usikkert at køre en tur i bus 5A i myldretiden.”

Du har haft stor succes med din bestseller ’Det er bare en virus’, der udkom i oktober sidste år. Her fortæller du blandt andet om zika, SARS, gul feber, skovflåter, rabies, hiv, ebola og corona-virus. Hvor stammer din fascination af virus fra?

”Jeg er oprindelig uddannet læge, og her lærte jeg de forskellige, kliniske discipliner. Jeg elskede at arbejde på skadestuen og på narkoseafdelingen midt i brændpunktet, men jeg fik en stor forkærlighed for infektionsmedicin på Epidemiafdelingen på Rigshospitalet. Jeg gik fra at være læge til at være forsker, fordi jeg gerne ville redde verden. Det vil jeg stadig gerne. Jeg kan godt lide at løse ting. Jeg tænker kreativt, lidt som MacGyver (amerikansk tv-serie, red.), og jeg får 100 nye ideer hver dag. Det kan godt være, at 90 af dem er langt ude i hampen, men måske der ligger noget genialt og venter i de sidste 10. Da hiv/aids begyndte at sprede sig i 80’erne, blev jeg ringet op fra USA og spurgt, om jeg ville lede et lille hold af forskere i Washington, som skulle arbejde på at finde en vaccine. Folk på min egen alder var begyndt at dø af hiv omkring mig, Freddie Mercury fra Queen var lige gået bort, og så blev jeg enig med mig selv om, at det at forske i virus skulle være mit kald. Kronisk hiv viste sig at være meget mere kompliceret og vanskelig end de akutte virus som COVID-19 og ebola, så hiv-vaccinen venter stadig, men til gengæld fik vi udviklet en virksom medicin.”

I din bog beretter du om livet som forsker og om de her Georg Gearløs-typer, som du konstant møder på din vej. Hvad betyder den verden for dig?

”Det var vigtigt, synes jeg, at beskrive forskermiljøet, som for det meste består af sådan nogle kreative, kunstneriske typer, der kæmper for at redde hele menneskeheden, på ægte vis. Jeg ser os lidt som dem fra ’Navarones Kanoner’, der sidder i en lille båd og opfinder og gennemprøver nye løsninger på de problemer, vi har i verden, hver med vores kompetencer i teams. Og det bliver der altså brug for. Om noget har corona-epidemien vist, at vores samfund lynhurtigt kan rykke sig et helt andet sted hen, end vi troede, at det ville. Det var også denne her Anders And-agtige tilgang til tingene, der gjorde, at jeg, da der var mangel på kits til at teste for corona-virus, opfandt den såkaldte ’æggemetode’, hvor man bare kan koge lidt spyt ved 98 grader i fem minutter og så tjekke for corona-smitte i stedet for dyre kemi-kit fra producenter, der ikke kunne levere. Metoden er lige så simpel som at koge et æg. Spejderære, du ved.”

Hvad er det vigtigste, du har lært under corona-krisen?

”At det er afgørende nødvendigt, at vi ikke bare laver symptombehandling, men i stedet træder et skridt tilbage og ser på, hvad der er det ondes rod. Der er intet til hinder for, at vi kan få en influenza-pandemi oven i corona-pandemien i morgen, H5N7 influenza er et godt bud. Vi er nødt til at forberede os på det ukendte og lære lidt af det, der sker, så vi ikke først prøver at agere, når en virus spreder sig. Globaliseringen og stigende befolkninger har gjort, at vi er rigtig mange mennesker samlet på samme tid og sted i klumper. Vi rejser som aldrig før, urbaniseringen er rykket tættere på naturen, klimaet ændrer sig, og vi har en langt større kontakt med vilde dyr og deres spændende virus end tidligere. Vi kunne passende starte med at blive enige om, at det er en dårlig idé at omgås levende, vilde dyr på tætbesøgte madmarkeder.”

Hvordan ser din hverdag ud lige nu?

”Denne her corona-virus har jo resulteret i en spændetrøje af rang for os alle sammen, som dog gradvist svinder. Jeg er et rodløst menneske, og jeg er vant til tit at rejse til møder og konferencer i hele verden, så jeg er ved at blive vanvittig. Jeg har en stærk forbindelse til Frankrig, da jeg har været gift med en fransk virusforsker, Sylvie, og har boet i Paris i 14 år med hende og hendes datter, min papdatter Laila. Normalt og gennem nu syv år tager jeg hver anden mandag eftermiddag direkte fra seruminstituttet ud til lufthavnen og flyver til Paris for at spille på min saxofon med mine venner i reggae-funk-rap-bandet Belgium Means Nothing. For så at rejse hjem igen med morgenflyet. Men det er der jo desværre ikke noget af lige for tiden.”

Tror du på, at vi kommer ud på den anden side af denne pandemi?

”Selvfølgelig gør vi det. Jeg er ikke som så mange andre forskere, der har forberedt sig på den dag, verden går under, og har en bail-out-bag stående parat derhjemme under sengen med tørmælk, batterier, filterstrå, dåsemad, mælkepulver, kaviar og underbukser af let materiale. Hvis jeg var lige som dem, ville jeg være taget op til Småland, hvor der ikke kommer en sjæl, og begyndt at leve af at fiske aborrer i søen ved vores primitive Stenstugan ved Elmhult. Men jeg ejer ikke stikke af-genet. Jeg skal redde verden, være i brændpunktet, og det kunne jeg jo ikke gøre, hvis jeg var en bail-out-bag-type.”

Hvad drømmer du om at opnå i fremtiden?

”At teste mine super-dna-vacciner mod alle tænkelige influenzaepidemier. For på et eller andet tidspunkt begynder vi at kramme igen, og så er der en eller anden, der får en flagermus eller en and i nakken, og så starter det hele forfra.”