”Jeg spiller den ene koncert efter den anden. Derudover medvirker jeg i en DR-serie, og så går jeg bare og lever de drømme, som jeg altid har haft.”
Hvad har senest inspireret dig i dit professionelle virke?
”Internationale afrobeat-artister som Rema, Ayra Starr og Burna Boy inspirerer mig. De to sidstnævnte har spillet på Glastonbury og Coachella, og den succes inspirerer mig.”
Hvad har du optur over lige nu?
”For tiden er jeg vanvittigt god til at koge blødkogte æg – jeg rammer den bare hver gang. Jeg er også blevet god til at købe avokadoer, som er perfekt grønne. Hvis jeg en dag stopper musikkarrieren, åbner jeg en avokado- og æggebutik. Og så har jeg optur over, at jeg har spillet på 34 festivaler denne sommer.”
Hvad får dig i den fedeste stemning?
”Op til en koncert kommer jeg altid i en fantastisk stemning, fordi jeg arbejder sammen med mine bedste venner. Det kan måske lyde lidt hårdt i Jantelovsdanmark, men hvis der er et spejl backstage, og jeg kigger mig selv i spejlet, har jeg utrolig optur over, at jeg skal ind og give publikum en musikalsk orgasme. Det tænder mig rigtig meget.”
Hvad er din go to-drink?
”En klassisk og elegant gin & tonic. Den er på min rider, hver gang jeg skal spille en koncert. Der skal agurk og en lille smule peber i, for så får jeg et lille kick, inden jeg skal spille. Efter en koncert drikker jeg måske 6-7 gin & tonics – baseret på hvor godt koncerten er gået. Det er en drink, jeg synes, matcher mig meget godt: Den er elegant, sexet og spicy.”
”Inden jeg fik mit store gennembrud og tjente mange penge, foretrak jeg altid at være gæst, men i dag kan jeg godt lide at være host with the most. Jeg kan godt lide at invitere folk ind i mit hjem, for nu bor jeg i en rigtig lækker lejlighed og har efterhånden råd til at købe mere end bare en sixpack.”
Hvordan ser den perfekte aften ud for dig?
”Jeg har været ude at spille en koncert, derefter kører jeg hjem og spiller FIFA på min Playstation, mens jeg ser Melodi Grand Prix eller atletik på min computer. Og hvis den skal være ekstra perfekt, har jeg købt en moden mango, som jeg spiser samtidig med. Og så har jeg også lige kogt det perfekte blødkogte æg – og med en perfekt avokado ovenpå.”
Hvilken person vil du helst skåle med?
”Min gode veninde Birthe Kjær. Jeg elsker Birthe, og hun er en af de sejeste artister, jeg kender.”
Livet er en fest, fordi …
”JJ Paulo stadigvæk spiller koncerter.”
Bliv inspireret af en verden af drinks, cocktails og meget mere
shake-it.dk er et univers fyldt med inspiration og tips til drinks og cocktails – alt sammen præsenteret på en simpel og lækker måde, som gør, at du trygt og godt kan lave dem derhjemme til dig og dine gæster.
Du finder også et bredt udvalg af unikt og festligt merchandise, spiritus og meget mere i deres shop.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.