En rejse til de 18 grønne øer med hovedstaden Thorshavn som centrum er så langt fra en ørkenvandring, når det kommer til mad og drikke, for lam og får stortrives og smager fantastisk, og havet omkring forsyner, hvor landbrug og køkkenhaver ikke forslår.
Vi besøgte Færøerne første gang for 10 år siden, og selvom vi dengang var så heldige at spise på Koks, så forlod vi alligevel de nordatlantiske øer med følelsen af, at det færøske har et stort potentiale med nogle fantastiske råvarer til rådighed i havet omkring de 18 øer, men med ganske store udfordringer i forhold til, hvilke grøntsager og frugt der kan produceres på øerne, og hvordan de traditionelle færøske produkter bliver gjort attraktive for de mindre tilvante smagsløg.
Med en rolig, men dog voksende kamplyst, der sikkert baserer sig på den stamina, man får ved at bo i et klima, hvor fire sæsoner sagtens kan indfinde sig på en enkelt dag eller bare en enkelt time, og hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 7(!) grader, er der i disse år kommet et stort fokus på netop øernes restauranter og spisesteder. Primært centreret omkring hovedstaden Thorshavn, men langsomt sker der også noget i de mindre bygder og ude på landet.
Der hersker ingen tvivl om, at det er Koks, der i høj grad har drevet udviklingen. Nok åbnede restauranten først fem år efter dets første køkkenchef, Leif Sørensen, underskrev Det Nordiske Manifest i 2004.
Annonse
Men med Johannes Jensen, et kulinarisk kraftcenter og CEO på Hotel Føroyar, hvor Koks startede, og siden med stortalentet Poul Andrias Ziska bag komfuret, har Koks sat færøske råvarer, tilberedning og mad på verdenskortet. Koks blev (og er) en af de primære drivkræfter i den imponerende (mad)udvikling, der er sket på øerne det seneste årti.
Og hvor Koks blev fanebærer i den udvikling, sluttede andre trop – og i dag er øerne en fremragende destination for alle, der holder af lam, fisk og skaldyr i verdensklasse samt et køkken, der med et voksende selvværd tør og vil mere.
Restauranter
Roks – et hav af fisk og skaldyr hos Koks lillesøster
Koks har hele sommeren været i Grønland. Byggetilladelsen til at opføre restaurant og hotel mellem bygderne Velbastað og Syðradalur på hovedøen Stremoy lader vente på sig og i mere eller mindre frustration over, at den restaurant, der i mere end 10 år har været et enormt stort trækplaster for øens voksende (gastro)turisme, ikke kan få sin fremtid afklaret, rykkede hele holdet i 2022 på midlertidigt ophold i Iliminaq og har netop offentliggjort, at de kommer til at gentage den succes i 2023.
Måske endda efter et lille ophold i Japan også, vil rygtet vide. Mens Koks er i Grønland, må Thorshavn ’nøjes’ med datterrestauranten Roks, der ligger nede i restaurantmekkaet ved den østre del af havnen, hvor både Barbara, Aarstova, Mikkeller, Katrina Christiansen og Ræst også befinder sig.
Annonse
Vinbar og restaurant
Roks er både en vinbar og egentlig restaurant. Det er derfor oplagt at starte en aften ude med et par snacks og tilhørende vin i lokalet øverst oppe, før der fortsættes med middag enten på Roks eller et af de nærliggende steder.
Roks betyder i øvrigt skørt eller tosset på færøsk eller ’bananas’, og det er netop det, der gør stedet unikt; her er ingen dogmer, alt er tilladt, og det er ikke helt forkert at kalde Roks en slags Punk Royal light.
Atmosfæren er uformel, men tjenerstaben er virkelig dygtig, vidende og med et klart øje for, hvad gæsterne har brug for. I en tid (også på Færøerne) hvor det er vanskeligt at finde både tilstrækkeligt med personale og ligeledes personale med erfaring fra restaurationsbranchen, så er det skønt at kunne læne sig tilbage og nyde en høj grad af professionalisme og være i helt trygge hænder med hensyn til vinvalg og service.
Såfremt du vælger at gå med middagen på Roks, så forbered dig på, at skaldyr og fisk vil komme til bordet i en lind strøm, af en formidabel kvalitet og i enkle, men supervelsmagende serveringer.
Bordet oversvømmes
Efter friteret og sprødt torskeskind med persillemayonnaise fortsatte vi direkte ud i søde grønlandske rejer i en iskold kombucha med olie på citronverbena, ceviche på rødfisk med både ørredrogn og caviar. Sidst, men især ikke mindst, søpindsvin med syltede persillestilke.
For mig var det allerede en signatur på Koks, men nu er den flyttet med over på Roks.
De næste serveringer var lune; dampede blåmuslinger med en skummende sauce på fire forskellige slags pebre; forestil dig Silberbauers muslinger serveret lunt med en skummende og spicy sauce. Totalt lækkert. Loddefisk er en overset fisk.
På trods af at den fanges i enorme mængder og udgør en virkelig vigtig bestanddel i produktionen af fiskemel og -olie, så er det ikke en fisk, der ofte serveres (med undtagelse af i Grønland og Canada), men som alt andet, så gør lodden sig også virkeligt knasende dejligt efter en tur i ’lykkegryden’ og med en remoulade på siden og en surt skelende citron, så er det næsten som at sidde på den italienske riviera og spise fritto misto.
Annonse
Sidste servering i denne omgang var en hestemusling, der var hakket og serveret som en slags rillette med mayonnaise på tomat, tang og persille.
I tredje runde blev det for alvor vildt: snekrabbe fra Grønland og jomfruhummer med bloody mary-sauce inkl. vodka samt jomfruhummer med smør, persille og hvidløg. Jatak, jatak og jatak!
Vi var så tæt på at være i himlen, som det lader sig gøre på en grå lørdag om vinteren i Nordatlanten. Totalt galore!
Herefter fulgte en vaffel med ørredrogn, røget cremefraiche og syltet rødløg. Et fint lille intermezzo, der legede med Færøernes elskede vafler, omend i en variation her med kartoffel.
Aftenens hovedret demonstrerede på larmende vis, hvor dygtige de er i køkkenet på Roks, og hvor mange stilarter de mestrer; havtaske-kebab med spidskommen og røget paprika, chimichurri, baba ganoush og en salat på siden med linser, gulerod og radicchio samt et lille lækkert fladbrød.
Nørj, hvor var det skønt. Ikke det antiklimaks en hovedret ofte kan være, især oven på så meget lækkert skaldyr, men bare et ordentligt fedt punktum for en skøn middag.
Brød og kaffe med mere
Nå, ja, og så var der selvfølgelig også lige desserterne. Brødserveringen på Roks kommer nemlig først nu: lun og helt friskbagt kardemommebrioche med blomsterhonning og mjødurt serveret til en skål, der skal modsvare ’smør’ i form af creme anglaise lavet på brændt kul med kaffeolie, syltede blommer i bunden af skålen og rabarbersorbet på toppen.
Min sjæl, hvad vil du mer’?! Espresso med hjemmelavede fyldte chokolader serveret i de skåle, vi erindrer at have fået den bedste jomfruhummerservering i nogensinde på Koks, da vi besøgte restauranten første gang i 2013.
Og da jeg spurgte tjeneren, kunne hun bekræfte, at skålene netop var fundet i kælderen på Hotel Føroyar og havde været brugt på Koks. Fin krølle på halen også at tænke lidt bæredygtigt og ikke blot fare ud for at købe nyt porcelæn. Den hjemmelavede chokolade, tænker du nu? Var den ikke noget særligt? Ikke specielt medmindre man holder af karamel på rooibos, hybenrose og mandel ... Den var naturligvis ligesom alt det øvrige helt og aldeles fantastisk! Måske skal vi bare spise ALLE måltider på Roks næste gang, vi kommer til Færøerne.
I Koks’ gamle køkken og på den lokation, hvor den tostjernede michelinrestaurant trådte sine barnesko, Hotel Føroyar, er der naturligt enorme forventninger til, hvad restauranten Ruts kan præstere.
Den århusianske tegnestue Friis & Moltke har begået en genistreg med det i terrænet genialt integrerede hotel med den enestående beliggenhed langt oppe på fjeldet med udsigt over havet og Thorshavn.
I dag har køkkenet intet at gøre med Koks længere, selvom her – ligesom på mange andre af øernes spisesteder – bliver skelet til ’vidunderbarnet’. Hotel Føroyar favner både gæsten fra Færøerne, der er taget til Thorshavn på en overnatning eller to (eller bare gerne vil ud at spise godt) samt turisten, der har set de smukke billeder på hjemmesiden.
Det betyder, at menuen både bærer præg af et par retter med fisk og afspejler trenden med det grøntsagsbaserede køkken og skeler til det sydlige Europa, hvor især Frankrig synes at være en kilde til inspiration.
Annonse
Brødløst ’smørrebrød’
Menuen var lige skiftet, da vi var der, og med indslag af nogle af øernes absolutte største (volumenmæssigt) fangster i form af sild og makrel lagde vi ud med to slags marinerede sild, der blev serveret med hhv. syltede miniløg-både, lokaltsankede urter og syltede sennepskorn samt brombærgelé og friterede rodfrugter.
En overraskende og dejlig indledning, der, selvom tankerne nok blev ledt hen på et frokostbord, alligevel var innovativt og velsmagende. Og heldigvis uden rugbrød, der nok havde lagt en lidt for mættende base.
Herefter en svampeconsommé, der nok passede til årstiden, men savnede den dybde og intensitet i smagen, som sådan en helst skal have. Til gengæld fik vi bekræftet, at der kan findes svampe på Færøerne, hvilket overraskede os begge især i betragtning af, at fårene sørger for, der ikke er særlig mange træer.
Efterfølgende jordskokcreme med løgaske, friteret jordskokskræl, rosenkål, hasselnødder og brunet smør er beviset på, at også Færøerne hylder grøntsagerne og forstår at servere dem med velsmag.
Fede fisk og comfortfood
Næste (ganske generøse) servering var røget makrel vendt med surkål og dækket af syltede stikkelsbær, hvidløgscreme, radiser og en sauce på ørredrogn og urter.
En overraskende fin ret, som til dels er blevet gjort efter i hjemmekøkkenet siden, da den fede røgede makrel spiller rigtig fint sammen med fermenteret kål. Hovedretten var den stærkt vanedannende aligot, der består af legendariske ingredienser som ost, kartoffel og SMØR. Nærmest lige dele af hver. Enkelt serveret med et 70-gradersæg og masser af friskrevet vintertrøffel og sprøde ristede boghvedekerner. Totalt comfortfood, som de fleste kan lide.
Desserten med fermenterede blommer, vaniljeis, rødbedeoblater og hasselnødder rundede et skønt måltid af, akkurat før vi sluttede med en espresso og hjemmelavede fyldte chokolader.
Om morgenen forvandles aftenrestauranten til morgenmadsbuffet, men på grund af den vidunderlige udsigt fungerer det simpelthen så fint at sidde ved vinduet og guffe masser af skøn færøsk laks, før dagen rigtigt går i gang.
Et af Thorshavns gastronomiske fyrtårne er restauranten Aarstova. Som Roks ligger den ligeledes i mekkaet med alle restauranterne, og alene den historiske bygning, som Aarstova ligger i, er næsten en artikel værd i sig selv. De mange forskellige lokaler, stemninger og indretningen giver rig mulighed for at booke netop det sted i restauranten, der passer til det selskab eller den stemning, du ønsker at opnå.
På en søndag aften, hvor det – også i Torshavn – godt kan være lidt svært at finde et sted at spise, føltes det som et stort kram fra en god ven at blive lukket indenfor på Aarstova. Og krammet varede hele aftenen, for vi blev forkælede og trakterede med næsten hele restaurantens menukort, og den enorme hygge kombineret med uovertruffen velsmag banker Aarstova direkte ind på en top-3 over skønne restauranter i Thorshavn.
Hvis du har læst beskrivelsen af Roks, håber jeg ikke, du er i tvivl om, at der nu er to pladser optaget på den liste.
Fra Søllerød til Færøerne
Tilbage til hvad vi spiste denne søndag aften. Havtaske rimmet med paprika og tilberedt ved præcis 41,5 grader i sous vide, drænet kærnemælk, karseolie og friterede kapers. Herefter laks rimmet med kaffe, fermenterede stikkelsbær, syltede sennepskorn, skovsyre, emulsion på æggeblommer og persilleolie. Så røg tankerne vist om et traditionelt køkken.
Aarstova er lykkedes med at overtale kokken Jogvan Rasmussen til at komme hjem til Færøerne. Jogvan har senest drevet sin egen restaurant i Haslev og forud for det været på bl.a. Omar, Nimb, Herthadalen og Søllerød Kro. Han kan altså sit kram.
Og selvom fiskesuppen slog benene helt væk under især Mette på Fiskastykkið, så kan den tilsvarende suppe på Aarstova næsten det samme; en særdeles velsmagende bisque på havtaske, torsk og muslinger med frække bånd på selleri (som var det tagliatelle), der var vakuumeret i muslingejus og selvfølgelig med masser af fløde, fiskestykker af havtaske og torsk for ikke at glemme det brunede smør og dildolien.
Det var næsten, som englene sang, og egentlig burde vi nok bare være stoppet der. MEN hvor ofte er det lige, at man kan få lov at dele en lammebov, der er ølbraiseret i 12 timer og serveret med lokale rodfrugter og en herlig lammesky til.
For en sjælden gangs skyld var det endda fersk færøsk lam, og det smagte aldeles vidunderligt. Bov er så skøn en udskæring, og når den bliver udsat for en laaangsom tilberedning, så smelter det nærmest fra benet.
Nu meldte Jogvans gode taleevner sig på banen, og vi blev overtalt til at prøve et af hans seneste eksperimenter: en klassisk færøsk vaffel serveret med grillet færøsk ost(!) og syltede kumquats til.
Det er slet ikke så tosset, som det lyder, og når det samtidig skal tilføjes, at det er den første færøske ost, der reelt bliver sat i industriel produktion til næste år, så føler vi os pludselig overordentligt privilegerede.
Dessert og trappetræning
Det gjorde vi nok også, da Jogvan generøst tilbød, at vi måtte smage alle tre desserter, selvom det var synd at sige, der var megen appetit tilbage: Den klassiske rabarbertrifli, som altid er på kortet på Aarstova smagte vi tilbage i 2014, og den er – også i 2022-udgaven – stadig noget så skøn: Kompot på rabarber, der stadig har masser af bid, mandelkrokant og letpisket fløde.
På siden tre slags hjemmelavede is i de klassiske varianter; vanilje, jordbær og chokolade serveret med sprøde smørstegte vafler og endelig en dekonstrueret drømmekage med havre og hvid chokolade samt karamel og pund-til-pund kage.
Den dag i dag aner jeg stadig ikke, hvordan det lykkedes os også at klemme cannelés og hjemmelavet Snickers ned, men Jogvan er tosset dygtig, og hans kærlighed til sit fag og virkelig dygtige evner var noget så smittende.
Vi sluttede aftenen af med lidt vel tiltrængt trappegymnastik med besøg i alle restaurantens charmerende lokaler, og herfra skal lyde en kæmpe anbefaling og et absolut must-eat, når du er i Thorshavn.
Når vi bliver spurgt, hvad der har været vores absolut bedste måltid, så er det hverken michelinstjerner eller indgrebet i pengepungen, der er afgørende. Det er stemningen, lokationen og selskabet, der især afgør, om det er et måltid, der går over i erindringen og lagres som et af de helt særlige.
Således var det for Mette på Fiskastykkið, at alt gik op i en højere enhed og en virkelig veltillavet, men også ganske simpel fiskesuppe bragte tårer frem. Restauranten og det, der også fungerer som et moderne forsamlingshus med diverse arrangementer, ligger i den lille bygd Sandavágur tæt på Vagar Lufthavnen.
I et gammelt pakhus, hvor fiskene tidligere blev gjort i stand for efterfølgende at blive lagt til tørre på arealet udenfor på bakken. Med sine ujævnheder og sten gav netop det stykke jord ideelle betingelser for, at vinden og luften kunne gøre sit til at sikre en af datidens største eksportvarer for Færøerne.
Både uden for restauranten og indenfor findes en del gamle billeder, udstyr, værktøj og infotavler. Et virkelig sympatisk sted, hvor du også kan nyde dejlig kaffe, gode kager og endda brunch.
Bitin er endnu et fint eksempel på, hvordan det færøske selvværd vokser de her år. Dansk smørrebrød har været kendt på øerne i mange år, men en mere lokal tilgang er først kommet med Bitin.
De fleste stykker har derfor lokale råvarer som laks, torsk, kuller eller rejer inkluderet. Solidt smørrebrød af den slags, hvor to mætter de fleste og til en pris, der oftest ligger under 100 kr. stk.
Taler man om sushi på Færøerne, kommer man ikke uden om Etika. Etika har eksisteret i mere end 13 år og findes nu flere steder på øerne – flagskibet har indtil videre været downtown Thorshavn, men den nyåbnede filial lige ved havnen i Runavik ser ud til at ville kæmpe om den plads, og selve restauranten ser virkelig også indbydende ud og indrettet virkelig godt, men var desværre lukket, da vi var forbi.
Anbefalingen bliver derfor baseret på en række besøg gennem årene på Aarvegur 3 i Thorshavn. Vi har aldrig været på de Nordatlantiske Øer uden at være på Etika. Teamet bag Etika kan deres kram og leverer hver gang et fint håndværk.
Og går du lidt selektivt til værks, kan du sammensætte en overdådig menu, hvor kød, fisk og skaldyr er lokalt … laks, rejer, jomfruhummer, kuller, torsketunger, lam m.m.
Kvaliteten bliver ikke bedre, og det føles særlig ekstravagant at sidde og mæske sig i både sushi og sticks med nogle af de allerbedste færøske produkter.
Gennem en beskeden indgang (og inde bag Bitin) ankommer du til Suppugardin, et lille spisested, der serverer skoldhed ramen, en spise, der på Færøerne nærmest må kunne aflæses direkte i importtallene, men ikke desto mindre føles særdeles passende efter en kold og regnfuld dag på øerne.
Der er hyggeligt, en række siddepladser og et lille, men passende menukort, der giver mulighed for flere besøg.
Hjemlig hygge, private dining, spa, airbnb, laks og jomfruhummere
Marnis kalas med laks og jomfruhummere – private dining på færøsk
Bygden Argir
Syd for Thorshavn
Succes på Færøerne har ofte noget med havet at gøre. Med en fiske-
industri, der udgør mere end 90 % af den samlede eksport, er det øernes bærende erhverv. Pudsigt nok blev fiskeriet først for alvor udviklet i midten af 1800-tallet og sås i starten alene som et supplement til landbruget.
Fra at være et afsidesliggende, tilbagestående landbrugsland er Færøerne blevet til et moderne fiskeeksporteventyr. Marni Gunnar Simonsen har opfundet den transportmetode, som bruges til at transportere jomfruhummere levende rundt i verden.
Han arbejder sammen med en række fiskere, der lander især jomfruhummere, men også søpindsvin, og der leveres til førende restauranter i hele verden inkl. Noma, Iluka og Alchemist.
Hvis du er rigtig heldig, lader det sig imidlertid gøre at få en helt særlig oplevelse. Marni og hans hustru, Mai, arrangerer middage i deres private hjem, der ligger i bygden Argir lige syd for Thorshavn.
Vi taler af erfaring, når vi kan fortælle, at det er en enestående oplevelse at sidde hjemme hos Marni og nyde jomfruhummere i en kvalitet, hvor selv Læsø må pakke sig, og så er de tilberedt enkelt, men på så mange forskellige måder, at dit forhold til dyret for altid vil være forandret.
For nogle år siden begyndte Marni også at røge laks. Han er mindst lige så hemmelig omkring produktionsmetoden, som han er omkring sine middage, men faktum er, at den laks er helt uovertruffen; strukturen er langt mere fast end vanligt og mundfølelsen langt mere som en god parmaskinke. Stærkt vanedannende.
Da vi var på Færøerne denne gang, besøgte vi igen Marni, og denne gang trancherede han laksen, som japanere ville gøre med deres tun, så vi fik lejlighed til at smage på de forskellige udskæringer på fisken.
WOW, det kan godt være, vi er mange, der har et had/kærlighedsforhold til havets kylling, men en kvalitetslaks fra Hiddenfjord, der har undergået langsom røgning, det er altså ikke tosset.
Hanusarstova – bygdelivet med en færøsk hestefamilie
I enhver bygd på Færøerne er der en kirke, en kirkegård og et redningshold. Alle familier ejer et stykke jord, der kan dyrkes, samt deler et stykke fjeld med resten af bygden til afgræsning for køer og får samt høslæt.
Selvom landbrug tidligere var øernes primære indtægtskilde, så udgør det i dag sølle 1 % af færingernes hovederhverv og blot 1/10 af øerne er opdyrket. I det øvrige Danmark udgør landbrugsarealet mere end 60 % til sammenligning.
Det betyder dog også, at kødproduktionen alene dækker 40 % af øernes reelle forbrug. Et af de udsagn, man altid hører om Færøerne, er, at der er flere får end mennesker, og derfor ville det være oplagt at tro, at der er masser af fårekød tilgængeligt, men der er stort set kun nok til at lave det elskede ræst-kød, som er tørret og fermenteret lammekød, mens fersk lammekød sjældent bliver serveret.
I den lille bygd Æðuvík bor en ung og moderne familie, der har fundet ud af en tidssvarende måde at dyrke landbrug på. Harriet kommer fra en landmandsfamilie og fører nu stolt traditionerne videre. Fåreflokken tæller 65, men bevaringen af de færøske heste ligger hendes hjerte mindst lige så nær.
Harriet er imidlertid kommet op med den forretningsidé, som i dag udgør hendes primære indtægt. Dyrene – og især fårene – bliver udsmykket med smukke blomsterkranse, og Harriet laver nogle helt fantastiske portrætter af dyrene, som hænger i næsten ethvert færøsk hjem.
Og selvom der også kommer en indtægt fra den årlige produktion af ræst-kød, så er det fotografierne, som er den helt store blockbuster for parret. John har bygget en skøn hytte, som parret udlejer på airbnb.
Her kan man bo midt på fjeldet mellem dyrene og i den grad mærke dagliglivet i en bygd med godt 100 indbyggere. Harriet laver gerne middag eller frokost og fortæller sammen med John om livet på gården med de to døtre og dyrene.
Hvis du drømmer om at tage din partner og/eller din familie med til Færøerne og leve så autentisk som muligt, så vil Hanusarstova være et virkelig fint valg, og dine børn vil elske dig for alle dyrene, de kommer til at opleve på helt nært hold.
Den nybyggede hytte er særdeles veludstyret med et skønt home-spa-lignende badeværelse og en helt fantastisk udsigt fra især hemsen, der rummer den primære soveplads.
Akkurat før surdejsbrød kommer behovet for god kaffe. Allerede i 2006 åbnede kafferisteriet centralt i Thorshavn, og det er en af byens hyggeligste cafeer med masser af friskristet kaffe, der kan brygges præcis, som du kan lide det, godt læsestof og brætspil.
Hvis du er på besøg i byen, og vejret pludselig ændrer sig (og tro os, det sker ganske ofte), så er dette et helt ideelt sted at søge ly. Gode øl, oste og charcuteri kan evt. tilføjes senere, hvis sulten også melder sig.
Surdejsbrødet har selvfølgelig (og endelig) også ramt Færøerne, og som ethvert andet hipsterbageri i rigsfællesskabets hovedstad, København, er der kø hver eneste dag, når bageriet åbner med det sædvanlige sortiment sådan et sted i form af velduftende kanelsnurrer, croissanter, tebirkes, surdejsboller og rugbrød.
Placeringen over for Thorshavns universitet (med 1.000 studerende) og i det hele taget relativt centralt i Thorshavn skaber et solidt kundegrundlag, men håndværket fejler bestemt heller ikke noget.
Funfact: Croissant hedder ’smørhorn’ på færøsk.
Destilleri og bryggeri
Faer Isles Distillery – færøsk whisky, gin, snaps og vodka
Noget af det, der slår os efter at have besøgt øerne igennem et årti er, at den ydmyghed, der ellers har kendetegnet færingerne, langsomt er blevet erstattet af en voksende selvtillid og troen på, at selvom betingelserne her kan være udfordrende, så er det netop også omstændighederne, der gør de vindblæste vulkanøer til noget helt særligt.
Whiskyentusiasterne Bogi Karbech Mouritsen, Dánial Hoydal og Bjarni Lamhauge har med fokus på den unikke beliggenhed og klima initieret det første whiskydestilleri på øerne.
De har både skaffet en række investorer samt crowdfunded 600.000 EUR til at starte op. Med inspiration fra Skotland, der ligger bare 320 km væk, bør det være muligt at udnytte klima, vind, havgus og salt i luften til at skabe et helt unikt produkt. Malten importeres fra netop Skotland, mens vandet, der skyldes den lune nordatlantiske strøm, filtreres gennem bjergene, er meget rent og stort set fri for mineraler. Med andre ord særdeles velegnet til destillering.
Trekløveret har foruden destilleriet på havnen i byen Vestmanna investeret i et stykke jord (24.000 m²), der ligger i nærheden af byen Kvivik, med henblik på at skabe ideelle og helt særegne forhold til whiskyens lagring, idet der skal bygges en række opnahjallar, dvs. tørrehuse som dem, man traditionelt anvender til konservering og fermentering af det populære ræst-kød.
Desuden skal der indhegnes et stykke jord for at dyrke egne botanicals. For selvom Færøerne for mange synes at være særdeles gold med begrænset bevoksning, så skyldes det ikke kun det uvejsomme terræn og det barske klima, det er i lige så høj grad på grund af de mange får, der bogstavelig talt æder ALT og dermed reducerer produktionen til menneskeføde.
Whiskyproduktion tager sin tid. I marts 2026 er det første batch klar efter tre års lagring. Mens vi venter på whiskyen, fremstiller destilleriet allerede formidabel gin, snaps og vodka. Sidstnævnte er fremstillet på vand fra et reservoir, der blev opdaget, da Sandoy-tunnelen var under konstruktion.
I øvrigt et enestående eksempel på, hvordan færingerne bruger deres netværk, for det var en af de ansatte hos NCC (entreprenør på projektet), der kom til at tænke på Faer Isles Distillery og foreslog dem at bruge vandet, som efter sigende skal være af en ekstraordinær god kvalitet og giver en ren og blød vodka. Vodkaen tilføres destilleret tang, som giver en mild tone af nødder og blomster.
Færøerne har en fin og lang tradition for at brygge eget øl. Det ældste bryggeri, Föroya Bjór, er således tilbage fra 1888, eller blot 41 år yngre end Carlsberg, og det nyeste bryggeri er OY, der lige har rundet sit første år.
OY er lidt af hvert … bryggeri, butik, bar, spille- og madsted, eller brewpub, som de selv kalder det. De har et samarbejde med Mikkeller, og derigennem kommer også en del ligheder med københavnske Warpigs, hvilket slet ikke er så ringe.
En rå perle beliggende i yderkanten af Thorshavn med skønt øl, dejlig simpel mad og masser af charme.
Gå heller ikke glip af
Barbara
Der findes to traditionelle restauranter på Færøerne, der altid er gode: Aarstova og Barbara. Aarstova er berømt for sin lammebov og Barbara for sine fiskeretter. Var vi blevet bare én dag ekstra på øerne, havde vi uden tvivl også spist på Barbara.
Ifølge pålidelig kilde (The Local Tongue) finder man her Færøernes bedste pizza samt italiensk mad på et godt niveau. Beliggenheden på havnen er uovertruffen og lægger op til en slentretur efter middagen.
I det mere end 500 år gamle træhus Gullhornið ligger Mikkeller Tórshavn. Tæt på havnen og omgivet af bl.a. Aarstova, Roks og Barbara giver Mikkeller besøgende en solid mulighed for at smage på virksomhedens øl; 15 fra fad og omkring 30 på flaske eller dåse. Heriblandt en lokalt brygget IPA, der er navngivet efter huset.
Endnu en restaurant, der hører til Koks- og Roks-familien. Fokus her er fermentering, men da det er en sæsonrestaurant, som holder åbent i sommerhalvåret, skal du tjekke hjemmesiden først. Vi er virkelig nysgerrige efter – og lidt bange for – hvad gæsterne bliver udfordret med på Ræst, men det vil uden tvivl være en fin introduktion til de helt traditionelle produkter som skærpekød og garnatálg (fermenteret lammeflomme), der for ikke-færinger kan forekomme som lidt af en mundfuld.
Et traditionelt grillhus, hvor du kan få steaks fra stort set hele verden. Men du kan også få grillet fisk og skaldyr, endda primært fra Færøerne. Beliggenheden på havnen er eminent, og med terrassen designet, så den minder om skibsdækket på et færøsk skib, bliver autenticiteten næsten ikke bedre.
Allestedsnærværende tapas har selvfølgelig også fundet vej til Nordatlanten. I det historiske hus, hvor forfatteren William Heinesen er født og opvokset, drives i dag en spanskinspireret restaurant med så mange lokale råvarer som muligt.
Brandan åbnede lige som Hilton også i corona-året 2020 og satser med sin restaurant benhårdt på de mere kræsne og kvalitetsbevidste turister. Maden er baseret på det nordiske køkken med et stort fokus på færøske råvarer, hvor det er muligt.
Fransk bistro på Hotel Hilton. Hilton åbnede som den første internationale hotelkæde på Færøerne i efteråret 2022 og er klart et udtryk for, at turismen er i vækst på øerne. Personligt er vi ret nysgerrige efter at smage deres bruschetta med jomfruhummer, foie gras og abrikos.
Det kan godt være, kaffen stadig er bedre hos Brell, men vi hører mange sige, at stemningen på Paname er den hyggeligste. Næste gang må vi hellere prøve den også.
Endelig et sted (langt ude) på landet på Færøerne, som fungerer. På den sydligste ø, Suduroy, med udsigt til havet, træder du ind i mormors stue, hvor det vrimler med nips og pyntegenstande. Her serveres kaffe, te, smoothies, hjemmebagt brød og lette retter.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.
