Caspar Eric skriver om den handicappedes krop i en verden, der ikke er gearet til at rumme den

Det er de uprivilegeredes tid. Dem, der voksede op uden rige forældre. Dem, der ikke kunne være ærlige om deres seksualitet, der afveg fra normen. Dem, der ikke kommer fra et hjem med klaver, tre retter og skiferie.

Se blot på det manifest, kometforfatter Glenn Bech udgav sidste år. Om muligt årets mest højtråbende bog, en krydsning mellem en kærlig reminder og en fuckfinger til den privilegieblinde kulturelle middelklasse, der er faldet over sig selv for at omfavne ham (du kan i øvrigt læse et essay af Glenn Bech i denne måneds tema på side 58 i magasinet).

Det er oppe i tiden at være bevidst om sine privilegier. Og, ikke mindst, lade dem uden forlommer i livet få taletid.

Heldigvis er der flere og flere, der tør råbe af deres stemmers fulde kraft, og vise verden, hvordan tilværelsen ser ud gennem deres optik.