Man flyver igennem Tour de Chambre på en halv aften. Ikke kun fordi romanen er let læst, den er også fantastisk sjov. Tine Høeg skriver, så man får lyst til at være i hendes selskab. Hun skifter mellem fortid og nutid på en måde, der både en kløgtig og elegant, og hele fortællingen er præget af en sødmefuld melankoli over en tid, der var engang. Det er en kærlig bog; dens største konflikt er ikke større end at de to veninder, narrativet drejer sig om, finder sammen efter et par uger. Tine Høeg får det til at se umådeligt let ud, men det er stor kunst at skrive så tidstypisk og veloplagt, som hun kan.
'Around the World in 80 Trains' af Monisha Rajesh
Annonse
En kommende klassiker indenfor rejselitteraturen. Monisha Rajesh har tidligere taget os med på togturen i bogen 'Around India in 80 Trains', men denne gang indtager hun hele jordkloden. Gennem en førstehåndsberetning, der starter i Londons St. Pancras Station, tager hun læseren med på nogle af de mest legendariske togstrækninger i verden som Orientekspressen, den Transmongolske Jernbane og Tibets Qinghai linie. Vi tager ingen forbehold for akut rejsefeber.
'Morgenstjernen' af Karl Ove Knausgård
’Casper’ af Martin Kongstad
Komikeren Casper Christensen er uden tvivl den mest magtfulde skikkelse i underholdningsindustrien gennem de seneste årtier. I biografien ’Casper’ går forfatteren Martin Kongsted tæt på den rastløse entertainer, som har en evne til at genopfinde sig selv igen og igen.
'Hungry' af Jeff Gordinier
Esquires egen Jeff Gordinier har fulgt mesterkokken René Redzepi gennem fire år. Det er der blevet en form for road-trip, semi-selvbiografi ud af, som i dén grad er nogle timer i lænestolen værd. I løbet af de fire år bogen udspiller sig over, når René Redzepi af lave pop-up med Noma i både Australien og Mexico, mens han hjemme i København stabler Noma 2.0 på benene i de nye lokaler. En selvreflekterende og meget inspirerende bog, der nærmest læser sig selv.
’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ af Ocean Vuong
Ocean Vuong er den helt store, lysende stjerne i amerikansk litteratur lige for tiden, og hans debutroman er uden sammenligning den bog, jeg har læst i år, der er bedst skrevet. Den er det ene øjeblik vildt nervepirrende, det næste dybt sanselig og vedkommende, og alt i alt blændende forfattet. Handlingen skifter mellem et krigshærget Vietnam og et homoseksuelt kærlighedsforhold i USA, som udfolder sig i og omkring en tobaksfarm, på markerne, i laden, på sæderne i en pickup-truck. Fortalt gennem den unge mand Little Dog’s brev til sin mor – som ikke kan læse – oprulles den gribende historie, der kommer omkring race, maskulinitet, afhængighed og frihed. ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ – med den om muligt endnu bedre originaltitel ’On Earth We’re Briefly Gorgeous’ – er et tindrende stærkt vidnesbyrd om menneskelige relationer. Den er ekvilibristisk og poetisk, og Vuongs billedmættede sekvenser med moderen i sin pedicure-salon og bedstemoren Lan, begge pænt excentriske kvinder, er suveræn og rørende fortællekunst. Kort sagt, en utrolig smuk bog.
’Et liv på vores planet’ af David Attenborough
Vores planet er under pres, og det bliver kun værre for hver dag, der går. Klimakrisens konsekvenser er store og nogle gange så abstrakte, at det kan være svært at kapere, hvad det egentlig er, vi har gang i. Det har David Attenborough sat sig for at ændre på. Med bogen ’Et liv på vores planet’ giver den verdenskendte naturformidler sit vidnesbyrd om, hvordan planeten har udviklet sig gennem hans 94-årige liv, og hvilke udfordringer vores klode står overfor. Men der er ikke kun dommedagsstemning at finde på siderne. For vi kan og skal gøre noget. Nu.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.