Derfor er ’Kandis for livet’ en af de bedste danske dokumentarfilm, vi længe har set

Blokvognskongen Johnny Hansen er forsanger i dansktop-bandet Kandis, der har solgt over 1,5 millioner album og giver over 100 koncerter hvert år. Hvis du allerede her tænker halballer, landevejskroer, omrejsende tivolier og letfordøjelige sange, hvor hjerte rimer på smerte, så er du ikke gået galt i byen. Johnny Hansen dyrker den glade pop, som får bandets fans til at søge mod dansegulvet.

I den kreative københavnske kulturelite kan fans af Johnny Hansen og Kandis tælles på en skovhuggers få fingre. I kultureliten smiler man overbærende af dette stykke danske underholdningskultur. Netop af den grund giver det fin mening, at dokumentarfilmsinstruktøren Jesper Dalgaard vender blikket mod Johnny Hansen og hans store gruppe af hengivne fans, som går gennem ild og vand for dansktopsangeren.

Forleden så jeg Dalgaards film ’Kandis for livet’ og for at tale rent ud af posen, så er det en af de bedste danske dokumentarfilm, jeg længe har set. Jeg er stor tilhænger af, at man som fortæller, hvad enten det er i journalistik, dokumentarfilm eller romanform dykker ned i et hjørne af landet, som publikum troede, de kendte på lang afstand. Fordomme er der nok af, men kigger man nærmere efter, viser virkeligheden sig at være langt mere interessant og kompliceret end ved første øjekast.

I ’Kandis for livet’ møder vi ikke kun Johnny Hansen, vi møder også en gruppe af fans for hvem, Hansens musikalske univers giver trøst, når livet gør ondt. En af disse Kandis-fans er Anette Nielsen, der mistede sin mand og stod alene tilbage med sine sønner. Anette var ramt af sorg, da hendes venner anbefalede hende at tage til Kandis-koncert, og siden har hun set Johnny Hansen optræde over 100 gange. Hun nyder fællesskabet med de andre fans og betjener i dag bandets merchandise-afdeling. Sådan er det hele vejen rundt i filmen.