Kristoffer Tjalve: "Jeg arbejder maksimalt to-tre dage om ugen. Det kan virkelig anbefales"

Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

“Jeg arbejder maksimalt to-tre dage om ugen. Det kan virkelig anbefales, da det giver mig en masse tid til at klikke rundt på internettet og blive forundret over alt det, der bliver til hype. Vi mennesker er fuldkommen skøre, især når vi sidder bag en skærm og møder andre med samme obskure interesser. På den måde er jeg hype-mættet, men alligevel forstår jeg ikke, hvorfor Are.na ikke er blevet mere populært. Det er bedre end Tumblr, da det var bedst, og er uden tvivl mit favoritsted på internettet.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

“Svigerfar Anton fra Slovenien er snedker, så i bedste Emil fra Lønneberg-stil er vores hjem fyldt med ting, få mennesker ejer. Vi har både større møbler som et skrivebord i valnøddetræ, der er fældet samme år, som min kæreste Ana blev født, men også små grydeskeer, skærebrætter og andre ting, der fylder køkkenskufferne. Det mest spøjse er et specialredskab, Anton har opfundet, til når der skal laves Ajdovi žganci, en af de slovenske nationalretter. Redskabet har samme længde som en grydeske, men hovedet består af en flad knold med hul i, hvilket er perfekt, når boghveden skal moses.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?

“Domænet www.future.rip. Det er jeg glad for, selvom jeg ikke har brug for flere domæner til samlingen.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

“Vores gode venner Klaus og Moritz Dissertori har tre mindre hoteller i Lana, Sydtyrol. Der nyder jeg virkelig at komme. Det er en lille by med godt 12.000 indbyggere, men alligevel emmer den af liv, som nærmest kun de italienske bjergbyer kan det. Der er op til flere fotografi-forretninger, et posthus, en stolelift og en gågade med springvand, duer og fortovscaféer, hvor morgensolen nydes med en espresso og dagens papiravis. Vi skal heldigvis derned igen om et par uger for at besøge et nyrenoveret hotel, de har åbnet i den større naboby Bolzano. Hotellet hedder Måneskin og er som taget ud af en Wes Anderson-film.”

Hvornår vidste du, at du var god?

“For nogle år siden stod jeg i et åbent kontorlandskab på en kunstig ø i Tokyo og fortalte topledelsen af Daimler Trucks Asia om at anvende spekulative fortællinger i innovationsarbejde. Forestil dig en tysk-japansk gruppe bestående af ni mænd med sparsom hårpragt, to markante kvinder og en ivrig executive assistant. På et tidspunkt er jeg ved at tabe deres opmærksomhed. De synker hen, og der er ingen kontrast mellem deres hvide skjorter og ansigtsudtrykkene. Så i ren Steve Ballmer-stil får jeg dem op af stolene, og sammen råber vi 'kæmp, kæmp, kæmp for København' i flere minutter."

Et af Kristoffers mange projekter er Wildflowers.club, som han driver sammen med to venner. Følg det for at få de bedste anbefalinger til København hver eneste uge. Og ellers kan du også finde ham på Instagram. Oooog husk selvfølgelig at følge hans glimrende nyhedsbrev Naive Weekly.