Forfatter Jens Blendstrup: 'Jeg går altid ud og kigger på stjerner, hvis økonomien er ad helvedes til'

Forfatter Jens Blendstrup: "Jeg går altid ud og kigger på stjerner, hvis økonomien er ad helvedes til"

Den 52-årige forfatter Jens Blendstrup om kunstige snorkelyde, ulæste bøger og heldige uheld i de sene nattetimer.

Offentliggjort

Få artiklen læst op her.

Hvad er din bedste overspringshandling?

”Åh, jeg har mange. Kaffe, der skal brygges langsomt, og neskaffe, der løber tør, så jeg tvinges til at gå en tur efter mere. En overgang byggede jeg en gigantisk Märklin-togbane i kælderen. Jeg kunne bruge dage på at drysse grønt filt ud ved skinnerne og søge på nettet efter togvogne. Til sidst bredte den sig helt ind til pillefyret, og det vanskeliggjorde operationen med at hælde træpiller på. Men samtidig er det jo også vigtigt, at toget til Hamborg når frem til tiden. Jeg har også altid gang i to bøger på én gang: Der er den officielle, og så er der skulkebogen. Det er den, jeg ikke må skrive, men som jeg ikke kan holde mig fra, fordi den er hemmelig. Det betyder, at der altid ligger to bøger, når jeg er færdig med at skrive, og som regel bliver skulkebogen klart den bedste. Jeg tror faktisk, at mine bedste idéer kommer, når jeg laver overspringshandlinger.”

Hvad ville du ønske, at din mor havde fortalt dig?

”Jeg ville godt have haft, at hun havde lært mig at rydde op, for hun gjorde alt for os derhjemme. Jeg havde heller ikke lært at lave mad, før jeg flyttede hjemmefra, så min første rigtige date blev ekstremt pinlig, fordi jeg havde kokkereret en, syntes jeg selv, utrolig romantisk middag bestående af kogte røde pølser, færdig-kartoffelmos og pølsebrød. Vi blev dog kærester alligevel, og det var af hende, jeg lærte at lave mad. Men chokket er blevet hos mig lige siden.”

Har du et ar, der fortæller en historie?

”I mine lidt yngre dage drak jeg heftigt. En aften, hvor jeg ville hente en pladespiller på loftet, faldt jeg ned ad hønsetrappen og landede uskadt, bortset fra en 30 centimeter lang flænge i skulderen. Det ar minder mig hver dag om, at jeg skal passe på og lade være med at vende tilbage til den idiotiske fase i livet. Det er jo en slags druk-mensurar fra de vilde dage.”

Har du besøgt en swingerklub?

”Nej, men jeg ville gerne. Problemet er, at det tit er langt ude på landet, og gerne i lidt uhyggelige huse. Jeg tænker også, at jeg nok ville være mindst lige så optaget af at få folks historier. Men vi kan da godt bolle først. Jeg kan godt lide idéen om kroppe, der kastes i grams, og det frie knald, hvor man ikke ejer hinanden. Det er en smuk frihedstanke. Det er meget hippieagtigt, og jeg er jo selv en gammel hippie. Eller jeg ligner i hvert fald én.”

Har du nogensinde foregivet at sove for at undgå et skænderi med din kæreste?

”Ja, særligt efter frygtelige byture, hvor jeg er kommet hjem med fremmede kys på halsen. Men jeg er ikke bange for at skændes. Det flytter tit forholdet nye og også tit vigtige steder hen. Det er ligesom et tordenvejr – bagefter dufter vores sjæle så dejligt. Men når det er sagt, så har der da været øjeblikke, hvor jeg ikke orkede. Og rævesov. Med kunstige snorkelyde. Det gennemskuer ens kæreste desværre hurtigt.”

Jens Blendstrup

Født i 1968 og vokset op i Risskov ved Aarhus. Uddannet cand.mag i historie og litteraturhistorie fra Odense Universitet. Debuterede som forfatter med novellesamlingen ’Mennesker i en mistbænk’ i 1994. Fik sit store gennembrud med erindringsromanen ’Gud taler ud’ i 2004. Har senere udgivet blandt andet ’Bombaygryde’ (2010), ’Luskefisefortællinger’ (2014) og senest ’Sorgens Balalajka’ i 2021. Jens Blendstrup er gift og bor i Korsør med sin kone, forfatteren Malene Kirkegaard, og deres to døtre.

Har du siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Jeg var engang i New York med min gamle gymnasiekammerat fra Risskov. På vejen hjem blev det et sindssygt stormvejr, og flyet hoppede, dykkede og larmede. Kufferter og ting faldt på gulvet, og stewardesserne måtte spænde sig fast. Det var vist ret alvorligt. Der var flere passagerer, der var i panik, fordi det bare blev ved og ved. Jeg kiggede ud ad vinduet og så, at vi var over Grønland. Der var bjerge med is, og de var langt nede under mig. I desperation tog jeg høretelefoner på, og der spillede Elton John med nummeret ’Daniel’. Jeg græd og tænkte, at hvis der var en fly-gud, så måtte han godt få os sikkert hjem. Vi havde jo ikke engang nået at leve.”

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du mødte dig selv som dreng?

”’Ro på, det skal nok gå. Husk, du er en puppe, før eller siden kommer du ud og er en skægget sommerfugl.’”

Har du deltaget i et middags-selskab og foregivet at have læst en bog?

”Det har jeg prøvet flere gange. I det hele taget kan jeg godt finde på at fortælle om en bog ud fra bagsiden. Men med årene har jeg læst med større glæde, så jeg ikke behøver at lyve nær så meget, som da jeg var ung. Jeg har dog stadig en drøm om at skrive en bog med titlen: ’Bøger, som jeg ikke har læst, men mener rigtigt meget om.’”

Er du kommet til skade på et dansegulv?

”Gentagne gange, for jeg danser ret vildt. Engang kom jeg på skadestuen, men heldigvis tog pigen, jeg havde danset med, også med derind. Bagefter festede vi videre. Jeg fandt ud af, at man godt danse kan med en brækket hånd, særligt hvis man er fuld samtidig. Det endte med at blive en dejlig nat.”

Har du følt, at døden har åndet dig i nakken?

”Jeg var engang på Krasnapolsky (hedengangen ikonisk bar i København, red.) og i et strålende humør. Jeg ville køre hjem på min grønne racercykel – uden lys, selvfølgelig. Ved Politikens Hus kom der en taxi og kværnede min cykel til en kugle af jern. Jeg fløj hen over køleren og overlevede mirakuløst. Men hvis bilen havde ramt mig og ikke cyklen, havde jeg nok ikke været her mere.”

Hvad er det bedste overlevelsestrick, du kender?

”Jeg går altid ud og kigger på stjerner, hvis økonomien er ad helvedes til. Der er et sted i byparken, hvor der ikke er nogen gadelamper, og der kan man på gode nætter næsten se hele Mælkevejens bånd. Der er i hvert fald mange stjerner. Så tænker jeg: ’Yes, jeg er bare et lille støvkorn.’ Dagen efter er jeg ladet op med ny energi og lyst til at prøve alt muligt af. Stjernerne plejer at virke mod alt. Selv mørke tanker og skattegæld.”