Tre Springsteen-sange, der holder, og tre sange, han skulle have givet til Bryan Adams

Tre Springsteen-sange, der holder, og tre sange, han skulle have givet til Bryan Adams
Offentliggjort

The Boss giver to udsolgte koncerter i denne uge. Vi har været tilbage i Bruce Springsteens enorme bagkatalog og fundet tre sange, der holder - og tre sange, han skulle have givet til Bryan Adams.

TRE SANGE, DER HOLDER

’The River’ (1980):

Floden har skyllet det hele væk. Det unge, forelskede teenagepar må hanke op i sig selv og finde håbet. Klassisk heartland rock fra et USA ramt af krisen.

__________

’Dancing in the Dark’ (1984):

En rastløs mand i en kreativ spændetrøje, der råber om hjælp. Dagene flyver forbi, gnisten mangler, monotonien er alarmerende, og han ved det godt. You gotta stay hungry.

__________

’Streets of Philadelphia’ (1993):

Kan få enhver voksen mand til at græde. Storladen og fantastisk.

__________

TRE SANGE, HAN SKULLE HAVE GIVET TIL BRYAN ADAMS

’Human Touch’ (1992):

Springsteen, når han er mest banal og kedelig og lyder som en dårlig kopi af sig selv.

___________

’Walk like a man’ (1987):

Der er tidspunkter i hans synthesizermættede midt-80’er periode, hvor søvnen truer. På det sentimentale 'Walk Like a Man' fra soft-country-pladen Tunnel of Love sker det.

__________

’Darlington County’ (1984):

Det er numre som dette fra ’Born in the USA’-pladen, der har givet Springsteen ry for at være lige lovlig ’jeg kører på landevejen i min bil og skovmandskjorte og skal ud og kværne nogle Budweisere med sjukkerne-bonderocket’.

__________

OG EN OPTRÆDEN, VI FOR ALTID FORTRYDER, VI GIK GLIP AF:

Bruce Springsteen optræder med gademusikant på Strøget i København 1988.

LÆS OGSÅ Bruce Springsteen: Den ægte vare eller en kliché-fabrik

TWITTER Følg os på twitter