Mette Østergaard: ”Man er ikke sej, hvis man arbejder derudaf uden at sove”

En god start på dagen er guld værd. Her fortæller Public Affairs- og kommunikationsdirektør i Dansk Industri Mette Østergaard om sin morgenrutine.

Mette Østergaard: ”Man er ikke sej, hvis man arbejder derudaf uden at sove”
Offentliggjort

LIGESOM DE FLESTE andre skilsmisseforældre lever jeg et lidt skizofrent liv. Hver anden uge bor jeg med mine to børn på syv og 11 år, og hver anden alene. Min kæreste og jeg bor ikke sammen, men ses så mere i de uger.

MIN SENGETID ER normalt mellem klokken 22 og 23, for jeg er slet ikke den der type, som kan klare sig med fem timers søvn flere dage i træk; jeg skal gerne have syv. Faktisk er jeg ret glad for, at der i vores samfundsdebat efterhånden er kommet så meget fokus på, hvor vigtig søvnen er, fordi der i en alt for lang periode var skabt en eller anden idé om, at man var sej, hvis man arbejdede derudaf uden at sove særlig meget, som fx den her fortælling om topchefen, der bare sov fire timer hver nat, for så at kunne nå alt i verden. Der har da været arbejdstunge perioder, hvor jeg har måttet skære lidt i nattesøvnen, men overordnet er det ikke reglen for mig.

JEG MÅ TIL GENGÆLD indrømme, at jeg ofte arbejder mig selv lidt i søvn. Jeg har en dårlig vane med at tage min computer med i seng og få klaret de sidste ting dér. Det er sikkert imod, hvad alle søvneksperter vil anbefale, men mit arbejdsliv er meget mødespækket, så når jeg svarer på mails eller forbereder mig til møder, så foregår det typisk om aftenen. Når først dagen begynder, så ligger møderne nemlig væg-til-væg uden tid til forberedelse indimellem. Møderne holder jeg styr på i en digital kalender, som i høj grad er styret af min sekretær.

SELVFØLGELIG HAR JEG også aftener, hvor jeg bare ligger og ser en serie. Jeg synes, folk har for meget fokus på, hvad der er af serier på Netflix og Max, for der er altså rigtig meget godt indhold på danske streamingtjenester, så ofte havner jeg på enten DR eller TV2. Lige for tiden er jeg meget glad for både ’Familier som vores’ og ’De bedste år’, som jeg synes er virkelig underholdende.

I DE PERIODER, hvor jeg er meget arbejdspresset, kan jeg godt få en del spændinger i nakken og skuldrene. Derfor kan jeg godt lide at slutte dagen af med lige at tage 20 minutters langsom stretch-yoga og glide direkte over i søvnen. Min kæreste kan lægge sig ned og falde i søvn på 30 sekunder. Af og til rumsterer tankerne lidt hos mig, og jeg kan godt være længe om at falde hen, men når jeg først er i drømmeland, så sover jeg tungt og godt.

DER LIGGER ALTID en bog eller to på mit sengebord. Lige nu er jeg i gang med Peter Ernstved Rasmussens nye bog ’Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra’, der handler om, hvilken kummerlig forfatning vores forsvar er i. Det er skræmmende læsning, for vores samfund er i kæmpestore forandringer. Valget af Trump er også katalysator for den udvikling, og vi kan i Europa lige så godt forberede os på at skulle være mere alene hjemme. Jeg er en af dem, der har været så heldig at vokse op i en verden, som måske har været den fredeligste i nyere historie, og jeg kan godt være bange for, at det bare bliver en parentes i det store billede. Jeg frygter simpelthen, at det ikke bliver den samme verden, jeg kommer til at give videre til mine børn.

MIN ALARM RINGER klokken 05.53. Der er jo ingen, der har lyst til at piske op klokken 06.00, så det er en lille gave, jeg har givet mig selv. For at være helt ærlig, så er det første, jeg gør, når jeg vågner at tjekke min telefon i sengen. Jeg ved godt, at man ikke må kigge på en skærm de første 30 minutter, og man skal også drikke lunkent vand med citron, og man skal også bruge lysterapi, men det er altså ikke sådan, virkeligheden forholder sig for mig. Jeg er nyhedsjunkie, og det er en helt naturlig del af det at vågne for mig, at jeg tjekker, hvordan verden har det. Berlingske er stadig automatisk den første app, jeg åbner, men jeg skimmer også Børsen, Politiken, Jyllands-Posten, New York Times og BBC.

KAFFE HAR ALDRIG været noget for mig. Man kan undre sig over, hvordan jeg har klaret mig 20 år i mediebranchen og som alenemor til to små børn uden, men nu har jeg nået en alder, hvor jeg tænker, at der faktisk slet ikke er nogen grund til at lære at drikke det i det her liv.

JEG KAN BEDST lide, at der ikke sker så meget om morgenen. Jeg står op, åbner min altandør og har som regel en lille stund for mig selv, inden børnene vågner. Det er vigtigt for mig, at vi tre spiser morgenmad sammen. Der skal bare lige være ti minutter, hvor vi taler om dagen. Både fordi jeg gerne vil vide, hvad de skal foretage sig, men også fordi jeg gerne vil have, at de har en idé om, hvad jeg går og laver.

MIT BEDSTE MORGENRÅD til andre vil være at indlægge 20 minutter til uforudsete begivenheder. Fx hvis et barn pludselig har fået en rokketand eller en tøjkrise. Man skal lige have lidt luft, så alt ikke bliver panik.

TØJ VÆLGER JEG ud fra, hvad jeg skal den pågældende dag. Ofte har jeg eksterne møder eller medieoptrædener, og så tænker jeg da lige en ekstra gang over, hvad jeg skal have på. Men uanset hvad vælger jeg først mit tøj om morgenen.

KLOKKEN 07.40 går vi hjemmefra. Jeg starter med at følge børnene i skole, og så cykler jeg selv ind til Industriens Hus på Rådhuspladsen. Det er forbundet med en enorm livskvalitet for mig, at jeg kan cykle til de fleste ting i min hverdag.

JEG ER NORMALT en af de første på kontoret. Når jeg ankommer, plejer jeg altid at lave mig en kop sort te med mælk og gå rundt og siger godmorgen til dem, der ellers skulle være mødt ind. Efterfølgende bruger jeg lige en halv time på at lande på mit kontor, inden dagen for alvor sparkes i gang.