Clara Rosager: "Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at gå på gymnasiet, hvis jeg skulle forfølge den drøm, og det skabte en stor ensomhed i mig"
Clara Rosager synes, at mænd er mest tiltrækkende, når de ikke spiller det gængse datingspil, men er åbne og ærlige omkring deres følelser. I en alder af blot 23 år har hun været med i store danske og internationale film, samt Netflix-serien ’The Rain’, men hun har lært, at livet i filmbranchen også kan være ret ensomt.
Den første film, der gjorde indtryk på mig, var Tarantinos ’Kill Bill’, som jeg så, da jeg var syv år gammel. Uma Thurman slog benene væk under mig, og fra den dag drømte jeg om at blive skuespiller. Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at gå på gymnasiet, hvis jeg skulle forfølge den drøm, og det skabte en stor ensomhed i mig. Jeg følte mig som det sorte får i flokken, men det har været det hele værd.
Inden jeg startede som professionel skuespiller, arbejdede jeg som model i en periode. Jeg blev spottet, da jeg var 14 år og var i Tivoli med min mor for at se Tina Dickow spille til Fredagsrock. To amerikanske fotografer var på jagt efter modeller til en Abercrombie & Fitch-kampagne, som skulle skydes i New York af Bruce Weber (anerkendt amerikansk modefotograf, red.). Min mor har selv været model og var imponeret, mens jeg slet ikke anede, hvem Bruce Weber var. På det tidspunkt gik jeg på efterskole og var helt teenage- og efterskole-agtig. Men jeg tænkte, det lød sjovt, så jeg gik til castingen og fik jobbet.
Min far tog med mig på skydningen, som foregik i Montauk på kystlinjen ud til New York, og selvom det var rart, at jeg kunne støtte mig op ad ham, syntes jeg også, det var pinligt, at han var med. Vi var en stor gruppe modeller, og det var planlagt, at skydningen skulle foregå over en hel uge, men hvis Bruce ikke syntes, man var interessant, blev man straks sendt hjem, så alle var helt klar på at fyre den af.
Da det blev min tur, stillede jeg mig helt slattent op foran ham, fordi jeg jo ikke anede, hvordan man gjorde. Han var heldigvis sød og god til at instruere mig til at stå i de rigtige vinkler, så jeg lærte det hurtigt. Det var en god oplevelse, men også vildt at se, hvordan forholdene var. Bruce havde et entourage på 60 mennesker på settet. Der var hele tiden én, der gik efter ham med et gigantisk anlæg, der bragede Beyoncé-musik ud, og han skulle altid have sodavand ved sin side. Jeg tænkte, at det måtte være normalt i den verden, men senere fandt jeg ud af, at sådan er det kun sjældent. Heldigvis.
